Curlingklubbens genoprejsning

I folkeskoletiden hadede Maria skolernes motionsdag mere end noget andet. Det skyldtes, at hun var pivringe til at løbe og derfor kom sidst over målstregen. Hun forbinder skolernes motionsdag med noget rigtig lort, men det vil hun gerne lave om på.

Curlingklubben genbesøger Christians spejdertraume. Christian gik til spejder i fem år som barn, men det var langt fra lutter bålsange, knobbinding og snitten med dolk. Faktisk har spejdertiden så negativ en plads i Christians erindring.

Et fælles traume fra Maria og Christians barndom er spøgelseshuse. For hvad er egentlig sjovt ved at træde ind i et lokale, udelukkende for at blive skræmt halvt ihjel? Ingenting, hvis man spørger de to curling-venner. Men tiden læger alle sår.

Et traume waiting to happen er det faktum, at Maria og Christian op mod én million gange er blevet spurgt, om "de ikke skal spille curling". For at undgå et decideret curlingtraume har Curlingklubben derfor valgt at prøve curling.

Curlingklubben vender tilbage til Marias største barndomstraume, der fandt sted, da hun gik i 3. klasse. Maria største drøm var at komme til optagelsesprøve på den prestigefyldte, musikorienterede folkeskole, Sankt Annæ. Men drømmen brast.